B-737

Efter omskolingen havde vi en del spændende flyvninger på B-737.

I begyndelsen var det Vagar, EKVG. Hvor banen i begyndelsen var 1100 m (Blev udviddet til 1250 m). Derfor var Maersk’s B-737 udstyret med Heavy Duty Brakes. Desuden var der altid overraskende vejrforhold.

Da jeg begyndte at flyve til Vagar, var der ingen præcissions landings midler, men 4 NDB, som blev brugt til “cloudbraking procedures til descent under skyerne ud over havet væk fra Vagar. Derefter retur til visuel anflyvning til landingsbanen. Men siden kom der localizer/DME til begge banerne. (Se EKVG)

 

Siden kom Madeira, LPFU, til. Banen var dengang 1750 m. Men igen var vejrforholdene ekstremt udfordrende pga. terrænet.

 

Siden fløj vi også til Innsbruck, LOWI, hvor der også var et problem med terrænnet. Samt vanskelige indflyvnings forhold. Samt starten var et problem i tilfælde af engine-failure